Dyrlæge Nørresundby

Kaniner

Sundhedsundersøgelse og vaccination af kanin

Vi anbefaler at alle kaniner bliver vaccineret årligt mod myxomatose, RHD1 og RHD2 – også selvom de lever inde. Første vaccination kan gives fra 5 uger.


Myxomatose (kaninpest) er en virusinfektion, der medfører høj dødelighed. Myxomatose spredes primært ved blodsugende insekter eller fra kanin til kanin. Symptomerne på myxomatose er hævede øjne og kønsorganer, flåd fra næse og øjne samt væskefyldte hævelser i hovedet og på kroppen.


RHD1 og RHD2 (kaningulsot) er også en virusinfektion. RHD smittes mellem kaniner og miljøet hvor kaninerne færdes. Oftest dør kaninen uden nogle forudgående symptomer, men kaniner, der overlever lidt længere vil få feber, kramper og blødning fra næse og mund.


Husk at medbringe en pose pøller, når du kommer med din kanin.

Tandbehandling kaniner

Kaninens tænder vokser og slides hele livet. En kanin har 28 tænder, fordelt på fire fortænder, to støttetænder og 20 kindtænder. Kaniner med korrekt tandstilling har overbid, hvor fortænderne i undermunden rammer præcis mellem for- og støttetænderne i overmunden. Dette sikrer en naturligt slid. En kanin med f.eks. overbid vil derfor ikke kunne slide sine tænder optilmalt og skal have hjælp til dette.

Vi anbefaler derfor at kaniner regelmæssigt får eftersyn af tænderne, gerne to gange årligt.


Neutralisering af kaniner

Der er primært fordele ved at neutralisere både han- og hunkaniner, som ikke skal bruges til avl. Først og fremmest undgår man uønskede uner, hvis flere kaniner går sammen. Derudover nedsættes risikoen for hormonelt betinget adfærd, der leder til stress og slåskampe mellem kaninerne og de fleste kaniner bliver mere renlige. Endvidere forebygges testikel- og livmoderkræft ved neutralisation.


Vi anbefaler kastration af hankaninerne så snart testiklerne er tilstede i pungen. Dette er som regelt omkring 4 måneders alderen.


Vi anbefaler at hunkaninerne er mindst 6 måneder før de bliver steriliseret.

Narkose

Mange er utrygge for narkose af deres kanin og det er ganske forståeligt, men rent faktisk er der ikke større risiko for komplikationer ved narkosen end hos de andre dyrearter.

Vi bedøver kaniner hver eneste uge og anvender en meget sikker og skånsom protokol, samt har højt uddannet personale til narkoseovervågning.


Læs også Din kanin skal i narkose

Hvad spiser kaniner?

Det er meget vigtig at sætte sig korrekt ind i fodring af kaniner. Dette hjælper både til at sikre et sundt slid af tænderne samt en sund mave-tarmkanal.


: Kaniners kost skal primært bestå af hø, faktisk 80 % af dens kost. Kaniner skal gerne spise en portion hø på størrelse med deres krop hver dag.

Foderpiller: Kun 5 % af kaniners kost skal bestå af foderpiller. Det er vigtigt at vælge piller af høj kvalitet. Undgå müsliblanidinger. Vi sælger Science Selective og Burgess Excel i klinikken. Desuden har vi profibre til kaniner.

Grøntsager: Skal gerne udgøre omkring 10 % af kaninens daglige foderindtag. Det er vigtig at tilbyde friskt grønt hver dag. Undgå at give for meget frugt, da det har et højt sukkerindhold.

Grene: Kaniners naturlige adfærd er at gnave, fordi tænderne vokser hele livet. Giv derfor gerne f.eks. æblegrene til kaninen, som den kan gnave i.

Godbidder: Godbidder skal udgøre en meget lille del af kaninens kost. Det kan f.eks. være bær eller ærteflager.

Mineral- og saltsten: Frarådes til kaniner.

Vi tilbyder

Konsultation af kanin og gnaver

Kontrol

Recept/Udlevering af receptpligtig medicin

Negleklip på kanin og gnaver

Sundhedsundersøglse af kanin og gnaver

Tandtjek

Vaccination af kanin

Kastration af kanin og gnaver
Sterilisation af kanin og gnaver

Chipmærkning af kanin

Registrering i kaninregister (under kaninværnet)

Mundhuleundersøgelse kanin og gnaver

Tandrøntgen kanin og gnaver

Tandslibning kanin og gnaver

Tandekstraktion kanin

Blodprøver

Røntgen